PPRuNe Forums - View Single Post - Sweden or Denmark
View Single Post
Old 4th Apr 2002, 09:43
  #10 (permalink)  
TheDrop
SpaceRanger
 
Join Date: May 1999
Location: Samsonite
Posts: 213
Likes: 0
Received 0 Likes on 0 Posts


Så løsningen er, flyt til Malmö, og tag toget til København (30 minutter - 20 minuttersdrift) når du vil i byen. I øvrigt er city i Malmö utroligt hyggeligt.

Der er mange Danske piloter med CPH base der bor i Malmö. Skatten er lavere, huspriserne er lavere, det meste dagligdags er billigere, og når lønnen så er ca 25% højere i Danmark, så kan man leve endnu bedre her. Malmö til Kastrup tager 15 til 30 minutter i bil (alt efter hvor i Malmö) - hvor jeg boede i Danmark tog det længere tid.



Mange ting i Sverige er billigere og nemmere end i Danmark. Der var en gang en udsendelse i radioen (Strax - P3) hvor "Forbudssverige" blev pillet totalt ned. Der var så mange ting i Danmark som var forbudt eller indskrænket, som var tilladt i Sverige.

I flæng tænker jeg på allemandsretten i Sverige. I Danmark må du ikke sove i din campingvogn eller autocamper hvis du ikke er på en campingplads eller privat grund. I Sverige er der meget lempelige regler for modificering af biler - der er en meget stærk kultur her om Amerikanerbiler, f.eks. I Sverige har man et meget smartere system for bilregistrering (de små farvede klistermærker på nummerpladerne). I Danmark skal man hen og stå i kø på motorkontoret hver gang man skal det mindste, i Sverige kan man ordne næsten alt via telefon-tryk-selv eller post. Det eneste bøvlede er, at man kan ikke få oplyst hvad en bilforsikring koster uden at have et registreringsnummer på bilen og sit svenske personnummer, uanset at man har type, årgang, stelnummer etc.



Der er ikke så stor forskel på øl mere. Øl i Danmark er også dyrt, en ramme luksusøl i Tyskland koster 75 kroner. I Sverige er det hovedsageligt luksusøl der koster - i supermarkederne kan man købe øl op til styrke 3,5 %, og det koster ikke mere end i DK.



Mange steder i Sverige er der parkering med betaling - ikke så meget pga prisen, men det er bøvlet, især når man ikke ved på forhånd hvor lang tid man vil parkere. Ofte er der betalingsparkering selv i boligområder, så man skal betale P-billet bare man besøger nogen. Dog er der efterhånden flere steder i DK hvor der indføres betalingsparkering (gudforbydedet!)


Last edited by TheDrop; 4th Apr 2002 at 09:47.
TheDrop is offline