PPRuNe Forums - View Single Post - SAS , down the drain?
View Single Post
Old 28th Feb 2006, 07:14
  #48 (permalink)  
dusk2dawn
Transparency International
 
Join Date: Jul 2000
Location: Denmark
Posts: 747
Received 0 Likes on 0 Posts
And a not so good one by SAS management:
SAS afværger konflikt i sidste øjeblik
28. feb. 2006 08.20 DR Penge Opdat.: 28. feb. 2006 08.26

SAS har trukket et brev tilbage, som piloterne skulle have skrevet under inden den 1. marts. Dermed er en konflikt i sidste øjeblik undgået, der kunne have lammet flytrafikken fra onsdag morgen.
Brevet indeholdt en sikkerhedserklæring, som ifølge ledelsen skulle underskrives, når piloterne 1. marts bliver flyttet fra SAS Skandinavien til SAS Danmark. Sikkerhedserklæringen er et myndighedskrav, der er påkrævet for at piloterne må flyve, hedder det i brevet.

Myndigheder tager afstand
Men Statens Luftfartsvæsen vil ikke forbindes med brevet til piloterne, fordi piloterne samtidig skal skrive under på, at de vil opføre sig ordentligt.
- Vi vil ikke tages til indtægt for den del af brevet, hvori det fremgår, at piloterne kan ekskluderes, hvis ikke de opfører sig på en bestemt måde. Myndighederne er - lidt firkantet sagt - ligeglade med, om piloterne møder med velpudsede sko eller ej, siger Torben Jørgensen, chef for operativt kontor hos Statens Luftfartsvæsen til Jyllands-Posten.
Derfor har SAS givet seks til otte ugers dispensation til at få piloternes underskrift på sikkerhedserklæringen.

Tilfredse piloter
Piloterne er glade for, at de slipper for skrive under. En underskrift ville nemlig betyde, at de accepterede, at de var ansat i SAS Danmark og ikke som nu i SAS Skandinavien. Det er netop overflytningen til de nationale selskaber, der førte til en pilotstrejke i januar.
- Det betyder, at ingen tvinges til at skrive under på noget, før vi har fået klarhed over de eventuelle konsekvenser. Og det er kun rimeligt, når der er tale om et bindende dokument, siger Mogens Holgaard, der er formand for Dansk pilotforening.

SAS-ledelsen forventer stadig, at erklæringen bliver underskrevet af piloterne hurtigst muligt. Koncerndirektør i SAS, John Dueholm, vil dog ikke sætte en dato på.
...erklæringen er et myndighedskrav, der er påkrævet for at piloterne må flyve, hedder det .. how about that ?!

Last edited by dusk2dawn; 28th Feb 2006 at 07:31. Reason: Change of source
dusk2dawn is offline