PPRuNe Forums - View Single Post - Belair pilots dismissed - asked for Collective Agreement
Old 4th Jun 2017, 06:54
  #9 (permalink)  
Tango123
 
Join Date: Nov 2008
Location: UK
Posts: 188
Likes: 0
Received 0 Likes on 0 Posts
http://www.jv.dk/esbjerg/Pilotforbund-optrapper-krig-mod-Bel-Air/artikel/2511743

Efter fyringer af to piloter smuldrede en næsten 100 procents opbakning til en fælles overenskomst. Det dokumenterer en frygtkultur i Bel Air, mener piloternes fagforbund.

Meget tyder på, at helikopterfirmaet Bel Airs omdiskuterede fyringer af to piloter, som aktivt havde argumenteret for indgåelse af en fælles overenskomst, fik flere af deres kolleger til at ændre holdning af frygt.
Det mener piloternes fagforbund, Flyverbranchens Personale Union (FPU), der nu intensiverer angrebene på personalekulturen hos Bel Air og firmaets stifter, Susanne Hessellund. Det første angreb blev indledt forleden, da fire LO-fagforbund i Esbjerg udsendte en støtteerklæring til piloterne i Bel Air, og dermed også bakkede op om FPUs kritiske holdning til helikopterfirmaet.

Nu offentliggør FPU resultaterne fra to interne afstemninger blandt Bel Air-piloterne fra henholdsvis januar og marts. Konkret stemte piloterne om, hvorvidt de ønskede, at der blev indgået overenskomst med FPU. Det første resultat var tydeligt - 16 ud af 17 stemte ja. Anden afstemning fandt sted efter, at Bel Air havde afskediget flere medarbejdere, heriblandt to piloter. Resultatet viste stadig et flertal for at indgå overenskomst, men denne gang var det med mindst mulig margin, nemlig ni for og otte imod.

Frygt i lille branche
Næstformand i FPU, Anders Mark Jensen, mener, at det andet afstemningsresultat underbygger påstanden om, at der i Bel Air hersker en frygtkultur.

- For os er der ingen tvivl om, at resultatet af anden afstemning afspejler den frygt, der er for ledelsen. Folk bliver bange - se, hvad konsekvenserne er, hvis man forlanger overenskomst. De to fyrede piloter var nogle af dem, der talte for overenskomst. Det er jo nok ikke helt tilfældigt, siger Anders Mark Jensen og fortsætter:

- Man skal have med i baghovedet, at helikopterbranchen er en meget lille branche, hvor jobbene i Danmark ikke hænger på træerne. Man har måske slået sig ned og købt hus, og man står typisk med en stor gæld, for man betaler selv for sin uddannelse som pilot, så man er sårbar, siger han.

Egen undersøgelse
Netop afstemningsresultatet fra anden afstemning, hvor et lille flertal af piloterne stadig ønskede overenskomst med FPU, er dog ikke i tråd med, hvad Bel Airs bestyrelsesformand, advokat Jan G. Børjesson, forleden oplyste, nemlig at et flertal af piloterne har afvist overenskomst med FPU. Imidlertid oplyser bestyrelsesformanden skriftligt, at Bel Air ikke er bekendt med resultatet af de to afstemninger, men at hans udtalelse baserer sig på, at ni ud af de 17 piloter direkte over for Bel Air har tilkendegivet, at de stemte nej og ønskede, at den eksisterende lokalaftale fortsatte:

"Afgørende for Bel Air er eller var i øvrigt ikke, om piloterne var delt 9-8 eller 8-9, men at der ikke var bredt flertal for at gå videre, hvorfor der ikke var yderligere for Bel Air at forholde sig til i så henseende", skriver Jan G. Børjesson bl.a. Han understreger desuden i sit svar, at Bel Air "trods opfordring hertil og rykning herfor" aldrig officielt har modtaget orientering om afstemningsresultaterne fra hverken den første eller den anden afstemning.

Anders Mark Jensen har intet tilovers for, at Bel Air har foretaget sin egen undersøgelse:

- Deri ligger en skjult trussel. Bel Air er ikke en stor familie, som ledelsen gerne vil have alle til at tro. Det er en virksomhed med ledelse og ansatte, siger han.

Bel Air har hele tiden understreget, at afskedigelserne af de to piloter intet har med deres overenskomstønsker at gøre, men alene er begrundet i produktionsnedgang på grund af mistede kontrakter.
Tango123 is offline