PPRuNe Forums - View Single Post - Ulven kommer, ulven kommer eller.............
Old 20th Nov 2001, 00:20
  #1 (permalink)  
Ramrise
 
Join Date: Aug 1998
Location: Europe
Posts: 156
Likes: 0
Received 0 Likes on 0 Posts
Red face Ulven kommer, ulven kommer eller.............

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at situationen for SAS er alvorlig og at der skal gøres noget. Jeg læser også(tro det eller ej) aviser og ser her hvordan selskab efter selskab har store problemer med både det ene og det andet. Jeg ønsker at SAS skal overleve, og overleve godt, for så lever jeg nemlig godt. Men, trods alt hvad der er blevet sagt til dialogmøder og i skrivelser så har jeg en lille fornemmelse af at "det er nu eller aldrig for SAS(ledelse)". Er det bare mig???

Vi SKAL spare penge. Et af de mest himmelråbende exempler er vel 3-2-2 aftalen som koster det blege. Fair enough. Kan vi rationalisere crew transport, reducere antallet af omskolinger, arbejde lidt mere, lave flere PFI'er, selv betale lidt af vores rensetøj, klare os med meget mindre administration, bo overvejende på airport hoteller????? Ja, selvfølgelig kan vi det. Hvis jobbet(firmaets fremtid) afhænger af det kan vi meget mere!!!!!!! Men så simpelt er det vel ikke.

Hvorfor blev der ikke råbt vagt i gevær lidt tidligere??? Alle de fine trendanalyser fandtes vel også i juni/juli???? Hvem har sovet i timen?? Det blev vist sagt(på at dialigmøde) at 11. September ikke havde særligt meget med vores katastrofale kurs at gøre, den generelle afmatning gør det meste. Havde vi sat ind lidt før var de nødvendige tiltag måske ikke så drastiske. Endvidere skal vores produktivitet op. Ja, værsgo'. Jeg har endnu aldrig selv lavet min schedule. Den bliver stadig lavet i Stockholm og jeg flyver stadig ikke særlig mange ben pr. 5 dages sling. Mig bekendt har SAS altid haft muligheden for at schedulerer os mere effektivt. De har bare ikke gjort det!! Men, go ahead, jeg skal selvfølgelig nok stille op, JEG vil bare ikke have skudt i skoene at vi ikke arbejder nok.

Sideløbende bruger SAS(eller vil gerne) ca. 1.5 milliard kr.(tror jeg nok eller så ret mig) på at købe andre flyselskaber. Hvad sker der her?? "Vi skal spare penge"!!!! På hvad spørger jeg så. Har vi så mange klejner på bogen er det lidt svært at virkelig forstå/føle at vi skal spare på den måde de lægger op til. Iøvrigt, jeg tror at Braathens ER købt. Det der foregår nu er bare et spil for galleriet. Så har vi så det scenario at vi fyrer 100-150 SAS piloter og holder 200-300 Braathens piloter flyvende. Det er totalt ubegribeligt for mig at noget sådant kan ske. Kan I andre i CPHOA huske "The winning team" og "Team building", begreber som vi ansatte har hørt meget til de sidste år, de var altså ikke andet end ord på flot, dyrt papir. Moral er en ting, jobsikkerhed noget andet. Hvis ikke den udvikling stopper er vores virkelighed væk om 5-10 år.

Nu hvor noget af min galde er kommet ud er jeg så interesseret i at høre hvad andre mener. Det kan være at jeg har fået silden galt i halsen og bare ikke vil se virkeligheden i øjnene.
Ramrise is offline