Now again...
Sterling lukker ned i Finland
Det islandsk ejede Sterling lukker sine ruter ud af Finland. Det sker blot to måneder, efter de åbnede i Helsingfors.
Det islandsk ejede flyselskab Sterlings saga i Finland blev kort. Mandag meddelte flyselskabet nemlig, at det lukker sine otte ruter ud af hovedstaden Helsingfors fra midten af august. Eneste undtagelse er ruten til Malaga i Spanien, den bliver først lukket i slutningen af oktober i år.
Lukningen kommer knap to måneder efter, at Sterling i marts åbnede sine ruter i Finland - alle med udgangspunkt i hovedstaden, skriver det finske nyhedsbureau FNB.
Ledelsen i lavprisflyselskabet nævnte ellers ved offentliggørelsen af ruterne fra Helsingfors, at målet var at gøre Sterling størst i Norden - og dermed give det finske flyselskab Finnair kamp til stregen.
/ritzau/