Log in

View Full Version : GPV får ny jagerfly-kontrakt


Justforkix
1st May 2002, 13:36
Den danske teknologivirksomhed GPV har opnået endnu en millionkontrakt om levering af simulationsudstyr til jagerfly. Denne gang lyder kontrakten på 400 mio. kr. over 10 år.

I slutningen af januar opnåede GPV en lignende kontrakt, den gang til 300 mio. kr. også over 10 år, så GPV nu i alt har kontrakt med det amerikanske selskab Raytheon Electronic System for 700 mio. kr.

Kontrakten omfatter ifølge GPV elektronik, mekanisk produktion og montage af højteknologisk udstyr til jagerfly og produktet er allerede lanceret over for en række NATO-lande. Derfor forventer GPV, at der bliver indgået kontrakter inden for kort tid.

GPV vil dog ikke ud med, hvor meget den nye kontrakt påvirker regnskabet, men henviser til at forventningerne for 2002 vil blive offentliggjort i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2201/2002 den 22. maj.