PDA

View Full Version : SAS-piloterne strømmer til Norweigan


kajn
14th Jun 2010, 11:10
business.dk 14 juni:

Mens SAS svinger sparekniven åbner lavprisflyselskabet Norweigan nye ruter og det har fået en lang række SAS-piloter til at prøve lykken hos konkurrenterne.
I jagten på et nyt job på vingerne strømmer tidligere SAS (http://www.business.dk/transport/sympatistrejke-truer-sas-flyafgange)-piloter til konkurrenterne hos Norweigan. Alene siden årsskiftet har 30 SAS-piloter skiftet SAS-uniformen ud med en ditto hos Norweigan, skriver den norske avis Dagens Næringsliv.
Det er blandt andet de omfattende sparerunder hos SAS, der får piloterne til at søge lykken hos konkurrenterne.
”Efter at have været pilot i SAS i næsten 12 år, mistede jeg jobbet lige før jul. Når man kommer til sådan et vendepunkt må man tænke sig nøje om og tage et valg: skulle jeg fortsætte med at flyve eller bruge min uddannelse til at lave noget helt andet? Da jeg hørte rygter om at Norweigan planlagde at ansætte 100 piloter i løbet af året bestemte jeg mig. Jeg ville fortsætte med at flyve,” siger Svein Helge Stadsvik, en nyansat Norweigan-pilot til Dagens Næringsliv.
Mere tryg i jobbet

Mens SAS styrtbløder, går det strygende for lavpriskonkurrenten Norweigan, der ekspanderer med flere ruter, og dermed også mere personale.
I dag har selskabet 530 piloter, og ifølge den nyansatte Stadsvik har de i modsætning til tilværelsen hos SAS, udsigt til en større form for jobgaranti.
”Vi piloter er nok mere skærmede end andre brancher, men alle ansatte er jo til en vis grad præget af at arbejde i et kriseramt selskab. Flyselskaberne veje er uransaglige, så det er farligt at føle sig for tryg i et pilot-job. Men når man ser på udviklingen i Norweigan de sidste par år vil jeg tro at det her er det sikreste sted at være hvis jeg fortsat vil flyve,” siger han til DN.